- Project Runeberg -  Bernadotte i Norden eller Norges adskillelse fra Danmark og forening med Sverig / Tredie del /
207

Author: C. Th. Sørensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spørgsmaalet om de Udgifter, disse Hjælpetropper vilde
foranledige, og da han mente, at alle Ressourcer til
den svenske Hærs Forplejning og Løn vilde være
opbrugte ved November Maaneds Slutning, ansaa han
Sverig ude af Stand til maaske Vinteren over at føde
og betale de fremmede Tropper. Det var da ikke
sandsynligt, at Carl Johan kunde være meget opsat
paa at hidkalde disse fremmede Tropper, selv om
Aars-tiden tillod deres Komme; i hvert Fald bør man vel
erindre, at der, før de indskibedes, maatte være afsluttet
Konventioner med deres Førere om deres Forplejning
og Forhold i Sverig eller Norge, uden hvilke deres
Førere ikke kunde tænkes at ville tiltræde Rejsen.

Spørgsmaalet blev nu ogsaa, om England, der ikke
havde villet føre Russerne over til Carl Johan, i
anden Retning vilde yde den Understøttelse, som Carl
Johan og hans Hjælpetropper ikke kunde undvære,
om det vilde optage Blokaden igen, naar
Vaabenstilstanden var udløben, altsaa i November, paa en Tid,
hvor de engelske Flaader ellers ikke plejede at virke
i de nordiske Farvande, og hvor en Afspærring af de
norske Kyster ikke var gennemførlig paa G-rund af
de mørke Nætter og Efteraarsstormene.

Stemningen i Europa var for Øjeblikket ikke gunstig
for Carl Johan, og den Mening kom til Orde i de
forskellige Kabinetter, at naar Christian Frederik var
traadt tilbage fra Skuepladsen, og Carl Johan havde
faaet en saa gunstig Konvention med Norge, som han
fremstillede den, saa havde Europa ikke længere at
blande sig i Striden mellem den svenske Konge og
hans nye Undersaatter, som Carl Johan kaldte
Nord-mændene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:51:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bernainord/3/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free