Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Riigen ikke evakueres af de Svenske, før de norske
Fæstninger Frederikshald, Kongsvinger, Frederiksstad
og Aggershus vare besatte af de svenske Tropper.
Denne Besættelse var hindret og kunde nu slet ikke
ske1). Dette lagde de Stormagtsgesandter, som i dette
Spørgsmaal stod Czarens Standpunkt imod, navnlig
Englands, dog mindre Vægt paa. De holdt sig til, at
Norge dog nu var kommet under Kongen af Sverig,
og at Kongen af Danmark af de europæiske
Kommissærer var frikendt for Skyld i de Begivenheder, der
havde hidført Krigen. Uenigheden holdt sig indtil
For-aaret 1815, da Castlereagh rejste hjem til England for
Parlamentets Skyld, og hans Efterfølger i Wien, Lord
Wellington, fik Sagen i sin Haand. Da enedes de 4
Magter om at fremtvinge en Afgørelse i Danmarks
Favør, men Czar Alexander foreslog paa Opfordring
af Carl Løvenhjelm, at det hele i alt Fald fik Karakter
af en venskabelig Overenskomst mellem Danmark og
Sverig. Preussen var villigt til at mægle mellem
disse Stater og tilvejebringe det Resultat, alle
Magterne ønskede. Fyrst Hardenberg havde nemlig
underhaanden sikret sig den svenske Regerings eller
Carl Johans Villighed til at sætte Erstatningen for
Krigsomkostningerne i Norden ned til nogle Millioner
og at overdrage Pommern og Riigen til Preussen, naar
det blot fik Formen af et Salg til Preussen, saa
Sverig ikke fik Følelsen af, at det havde maattet afstaa
en Provins og en Pengesum for, hvad der var opnaaet
i Norge.
*) Se Brev fra Carl Johan til Czaren, Schinkels minnen. VIII
370.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
