Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og denne Egenskab var Aarsagen til hans Gavmildhed og
Nøglen til hans Popularitet.
Hans Forfængelighed, der i Omtale er bleven stærkt
fremhævet, var ganske vist et meget fremtrædende Træk i hans
Karakter; men den var parret med saamegen Humanitet og
Alsind, med saamegen Kjærlighed til Næsten — uanseet
Livsstilling og Kaar — at Efterslægten vistnok med Tryghed kan
kaste et Overbærelsens Slør derover, især naar tilbørlig Hensyn
tages til den Særstilling, han indtog i vor By og til den for
en Privatmand sjeldne Popularitet, han nød, samt i det hele
til den Tids Aand og Retning. Man bør som bekjendt undgaa at
lægge sin egen Tids Maalestok paa henfarne Tiders Mænd eller
Forhold. „Den sande Liberalitet ligger i at kunne anerkjende“,
siger Gøthe. I Bernt Ankers Tid forstod man maaske at
anerkjende andres Fortjenester mere end i vor Tid, — derfor
skabte ogsaa den Tid andre Feil end vor.
Bernt Anker var gavmild, familiekjær og
vennefast. Hvad han gjorde for sin Slægt og for sine Venner i
Retning af pekuniær Opofrelse — gaar op til det fast utrolige,
ja hans Gavmildhed mod enhver, der søgte hans Hjælp, var saa
stor, at saagodtsom ingen gik uhjulpen fra ham. Han opsøgte
ofte selv Armoden og Elendigheden for at lindre den. Han
kaldte ham ogsaa spøgende: alle Daarers Formynder. „Han gav
aldrig under 20 Rdr. ad Gangen“, siger Fru Dunker, f. Hansteen,
om ham i sin Bog: Gamle Dage, „som oftest gav han 100
Rdr., men ingen fik mere end 500 Rdr. om Aaret“. Fru Dunker
fortæller ogsaa, at da hendes Fader var død, modtog hendes
Moder et Brev fra Anker, hvori der laa flere Banknoter og en
Skrivelse, der var smukt og ærbødigt affattet. „Det
indesluttede“, skrev han bl. a., „er en Gjæld, som jeg skylder den Afdøde“.
Ligeledes fortæller hun en ret betegnende Anekdot om
en Foged paa Toten, Assessor Spärck, der var kommen i en
Kassemangel paa 1000 Rdr., og som henvendte sig til Anker om
Hjælp, og blev ført ind til ham, medens han blev friseret.
Hr. Spärck fik en Stol at sidde paa, men ingen talte. „Bring
Assessoren en Bog“, sagde Anker til Tjeneren. Bogen blev
bragt, den var engelsk. Spärck forstod ikke det Sprog og
lagde snart Bogen fra sig. „Bring Assessoren den
Blomsterpotte der“. Han fik Potten og lugtede til Blomsterne.
Endelig gik Betjeningen, hvorpaa Fogden fremførte sit Ærinde. Bernt
Anker for op: „Staar mit Rygte saa slet“, sagde han, „at en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
