- Project Runeberg -  Kammerherre Bernt Anker:s liv og virksomhed 1746-1805 /
13

(1884) [MARC] Author: Carl Johan Anker
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pløen, om hvem Bernt Anker sagde, „at hun er en Prinsesse,
der gaar inkognito“, friede han, men fik Afslag i den Form, at
hun om Aftenen, da Anker besøgte hendes Fader, ikke bar det
Diamantsmykke, som han samme Dag havde sendt hende med
Anmodning om at tage det paa, ifald hun vilde blive:
„Kammerherinde Anker“. Louise Pløen giftede sig senere — den
5te Mai 1807 — med den bekjendte Stiftamtmand Emanuel de
Thygeson, der førte et gjæstfrit og kostbart Liv og som døde
i Zürich d. 16de Mai 1860. 90 Aar gammel. Hans Enke, der
boede i Kjøbenhavn, blev endnu ældre, thi hun døde først d.
3die November 1880, 95 Aar gammel. Hun overlevede altsaa
sin gamle Frier. Bernt Anker, i 75 Aar.

I Marts 1882 havde jeg den for mig interessante Oplevelse
i den norske Digter Prof. A. Munchs Hus, at gjøre
Bekjendtskab med en i Kjøbenhavn boende Datter af den yndige
Louise Pløen, nemlig Frøken Minna vie Thygeson, Søster til
dansk Rigsdagsmand, Kammerherre Th. de Thygeson til
Damsgaard i Jylland. Hun viste mig et Portræt af sin Moder.

——————



Der er opbevaret flere saadanne løsrevne Ytringer, som
Bernt Anker ved forskjellige Leiligheder har udtalt. Saaledes
sagde han engang om en berlinsk Jomfru Hober, der kom
herop for at danne et Pigeinstitut i Kristiania og som blev
modtaget med megen Velvillie af Byens beau-monde: „Om jeg
eiede et Kongerige“, sagde han, „saa vilde jeg give det til
Jomfru Hober“.

Det lille Rim, som Bernt Anker improviserede ved
Middagen den sidste Gang, han var paa Fladeby — det var den 2den
Januar 1804, — gjorde dengang megen Lykke. Der blev
udbragt en Skaal for „Oberværtindent“, den yndige Fru Collett,
der var Ankers Yndling og som i spøgefuld Tale gjerne
kaldtes „den smaa“, fordi hun var liden af Vækst, — da Anker
udbryder:

„„Den smaa“ af alt stort — den største,
Blandt alle Værtinder — den første!“


Medens jeg nu omtaler saadanne Smaating, kunde det være
passende Anledning til at nævne, at da Bernt Anker engang
i Paris paa en Kur blev forestillet for Førstekonsulen og af
denne blev spurgt, om hvad den egentlige Hensigt var med
hans Ophold i Frankrige. svarede Bernt Anker:
„Premier-Consul! — den er opnaaet i dette Øjeblik“.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:52:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/berntanker/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free