Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Kammerherre Bernt Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mig. nu fremlægges, dels paa Grund af Domkirkens Brand i
Goteborg (i hvilken By Bernt Ankers Oldefader er født),
hvorved Kirkens Arkiv ikke gaar længere tilbage end til 1805 og
dels paa Grund af, at de svenske Præster i Regelen ikke forte
Bog, førend efter at Kirkeloven af 1080 var udkommen.
Der findes vistnok andre Omstændigheder, der støtte
Sandsynligheden af denne Ned stammen, men da dette Spørgsmaal
ikke kan interessere en større Kreds, skal jeg indskrænke mig
til af disse kun at anføre den: at det Familievaaben, der er
anbragt paa et Portræt af en af de sidste Medlemmer af den
svenske Anckarslægt, Bothvid Anckar, er aldeles ligt det
Yaaben, der er anbragt paa Portranet af det første norske
Medlem af Familien. Erik Anker. Da det sidstnævnte
Portræt er malet, for den fra Sverige indkomne Erik Anker
bosatte sig i Norge, er det usandsynligt, at han paa dette skulde
have ladet anbringe et Yaaben, der tilhorte en svensk
Adels-slægt, med mindre han selv tilhorte samme. Portrådet
omtales Side 29 i Magister Bloclis Reiseiagttagelser, trykt i
Kjo-benhavn 1808. som tilhørende Provsten Bernt Anker i Ringebu,
i hvis Præstegaard Hr. Blocli saa Portrætet i August 1800.
Efter Provstens Død 1812 gik Portrætet over til hans
Fætter, Statsraad Carsten Anker, som paa Eidsvold havde en
stor Portrætsamling. Nu eies det af dennes Sønnesøn, Oberst
Carsten Anker, Kommandant i Fredriksstad.
Paa den diplomatiske Yei havde Bernt Anker, som jeg
for har nævnt, altid havt sit Blik fæstet med Længsel. „Det
er den Bane, hvortil jeg maaske er skabt", skrev han engang
i 1784. Som jeg tidligere har fortalt, afslog han i 1707 —
med tungt Hjærte — at gaa som Legationssekretær til Paris.
F 1789 synes det paatæukt, at Anker skulde gaa som dansk
Minister til London, hvortil Kronprindsen havde udseet ham.
Om denne Sag skriver han til Fætteren Carsten blandt andet
følgende: „Jeg tror, det vilde være skadeligt for mange i Norge
om denne Forandring skede med mig. men jeg tror tillige, at
ingen Forandring kunde gjøre mig personlig lykkeligere. Sig
allevegne, hvor det kommer paa Tale, at min Stilling her er
saa vigtig, at det er mig en Umulighed at modtage nogen Post."
Da Anker i Begyndelsen af 1814 havde taget Ophold i
Kjobenhavn, var der atter Tale om, at han skulde indtræde i
Statens Tjeneste, idet han efter Grev Schimmelmann blev
tilbudt Posten som dansk Finantsminister, hvilken han afslog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
