Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men dette Hang til aandelig Ostracisme
af Geniet, der tilskyndes ved Studiet af
Naturvidenskaben og iøvrigt faar sin Næring af den
simple og fine Misundelse, udspringer fra en
falsk Grundsynsmaade.
Den Opfattelse af Literatur og Kunst, efter
hvilken det er fra Masserne, fra Hoben, at i
sidste Instans Ideer og Syner udgaa — en
Opfattelse, som er formuleret af Taine, der, skjønt
i politisk Henseende udpræget Aristokrat, i dette
Punkt er mærkeligt demokratisk sindet — har
sin Rod i et altfor længe næret Sansebedrag.
En Idé, en Kunstform, en reformatorisk Tanke
spirer aldrig i Hoben. Selv Middelalderens
Folkesange gik ikke ud fra «Folket». Ideen opstaar
hos den enkelte Mand, der rager op over Hoben
og drager den til sig. Han skaber sig langsomt
en Kreds blandt de mest opvakte, særlig blandt
dem, der ere anlagte som han, men have samme
Anlæg i ringere Grad. Dog Initiativet udgaar
altid fra det store Individ, aldrig fra et Publikum
eller en Befolkning.
Det er nærmest Forholdene i Oldtiden,
hvilke Europas Dannede i Reglen lære at kjende
før de moderne, der har vildledt Tænkerne i
vore Dage. I Oldtiden, da Samfærdselsmidlerne
vare svagt udviklede og Folkeslagene levede
mere for sig selv, betød Afstamningen og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
