Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hævn over sine Fjender i Det lykkelige Skibbrud,
hans Selvforsvar og hans Kunsts Apotheose.
Havde man strax derefter kranset ham
offentlig og baaret ham i Triumf, det havde
været en ringe Løn og en afmægtig Tak for
hvad han i disse Aar skjænkede sine Landsmænd.
Men af Triumfer har Holberg ingen at
opvise, og Kranse fik han først, da han laa i
sin Grav.
Naar det med Sandhed maa siges, at Holberg
er vor største Digter, saa maa Ingen derfor
vente at finde et nyt og dybt Syn paa Livet
og Døden i hans Skuespil. Han har jo holdt
sig strengt indenfor sit Talents Begrænsning;
han har aldrig søgt at skrive noget ikke-komisk
Drama, og han har overalt i Karakterer,
Livsforhold og Situationer set ufarlige, forholdsvis
uskadelige Fornuftstridigheder. Hvad han end
fører frem, han tager det fra den lystige Side.
Livet fremtræder i disse Komedier som den
Skueplads, hvor der er tykt med Narre, dels
sympathetiske, dels skikkelige, dels Fjols, og
hvor der er en evindelig Stimen af Tosser, der
komme tiltorvs, Taaber, der plage sig selv og
andre, Gjække, der give deres Daarskab til
Pris, tomme Pralhanse og braadløse Løgnere,
dumme Skolefuxer, urimelige Særlinge, pudsige
Fraadsere og end pudserligere Fyldebøtter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
