Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Komedies Væsen som Kunstart. Den gaar i
lige Linje ud paa at vække Latter. Men
Latteren, som er over Lapsen eller Sladderhanken
eller Hykleren, er allerede en Straf;
Stokkepryglene, den uundgaaelige Gaaen Glip af
Pigebarnet eller den spanske Kappe er kun en
simpel Konsekvens af Latterstraffen, der
følgerigtigt faar det naive Publikums Lattersalver
til at stige endnu en Potens. Den Nydelse,
Holberg i sidste Instans vil berede sin Tilskuer,
er den berettigede Skadefryds.
Den Verden, der udbredes for vore Øjne,
er da en saadan, hvor uendelig Ufornuft tumler
sig frit, men over hvilken der herskende svæver
en Fornuft, som altid tilsidst gjør det af med
Ufornuften, eller — i mindre høj Stil — gjør
Kaal paa Naragtigheden og klarer Ærterne.
Og Læserens eller Tilskuerens Grundfornøjelse
er saa den, at paa Grund af Stykkernes
Bygning denne overlegne Fornuft hele Tiden
igjennem synes at have forlagt sin Residens til
hans egen Hjerne. Uafbrudt appellerer Holberg
til Læserens Overlegenhedsfølelse overfor den
fremførte Karakter eller den stedfindende
Situation. Ansigt til Ansigt med denne Komik sidder
Tilskueren uafbrudt og nyder sig selv, tykkes
sig bedre, forstandigere, indsigtsfuldere, finere
end de komiske Heroer og Heroiner, og nyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
