Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personligt ramt og latterliggjort. Strax derefter var
det umuligt. Selv den, der havde en Rem af
Huden, selv den, der var en Smule forfalden til
politisk Kandestøberi eller som ikke kunde sige
sig fri for Jeandefranceriet, nød som Tilskuer
sin uendelige Overlegenhed over Herman von
Bremen eller Hans Frandsen og blev dog
naturnødvendigt efter igjennem Komediens
Forstørrelsesglas at have set det lystige Vrængbillede
af sin Svaghed, ledet til at skjule, tilbagetrænge
eller vel endog tilsidst helt aflægge Fejlen. Og
hvad Stykkerne ikke formaaede i en Hast at
udrette overfor den Enkelte, det udvirkede de
langsomt ved deres stille, stadige Indflydelse
overfor Slægtled efter Slægtled.
Adskillige af Holbergs afgjort moraliserende
Skuespil høre til hans ypperste. Men digterisk
staar han højest, hvor han hæver sig op
hinsides Pædagogiken, hinsides Bekymringen for
Godt og Ondt, Tilladt og Forbudt, til det
Overmoralske. Derfor er han saa guddommelig i
Ulysses, derfor er han saa stor i de to herlige
Kulturbilleder, den dristige Jule-Stue og den
sprudlende rige Barselstue. Kunstnerisk
betragtede, som dramatisk Arkitektur, staa disse
to Mesterværker vel kun lavt, men i poetisk
Henseende ere de uovertrufne. Den Iagttagelsesgave,
den overdaadige Evne til Karakteristisk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
