- Project Runeberg -  Essays. Danske personligheder /
39

(1889) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


I Mellemtiden mellem hin første og denne
sidste Periode af Skuespildigtning hengav
Holberg, som tidligt var bleven forflyttet fra sin
metafysiske Lærestol til en historisk, sig nu
næsten udelukkende til videnskabelige Studier
og virkede som Forfatter af historiske,
populærfilosofiske og journalistiske Arbejder. Han
udgav sin Danmarkshistorie, sin Kirkehistorie, sine
Helte- og Heltindehistorier, sin Bergens
Beskrivelse, sine Moralske Tanker, den bindstærke
Række af sine Epistler osv. og skrev, dog paa
Latin, det ene dristige Digterværk, Niels Klim,
en filosofisk, allegorisk Roman, der indirekte,
gjenem Skildring af fantastiske Samfunds og
eventyrlige Folkeslags Levevis gjorde det, som
i Hjemmet gjaldt for det ubetinget Tilbørlige,
relativt og lod et ironisk Lys falde hen derover.

Niels Klim minder ved den Uvilje, den
fremkaldte, og ved den Maade, hvorpaa den
præformerer en Gruppe af Holbergs dramatiske
Frembringelser (den sidste) om den Rolle, Peder
Paars
spiller i Holbergs Ungdomsproduktion.
Som i hin Tid Rostgaard og Gram havde stræbt
at undertrykke Peder Paars, saaledes ivrede nu
Hofpræsterne Bluhme og Pontoppidan for at faa
Niels Klim forbudt. Heldigvis for Holberg
strandede den sidste Bestræbelse som den første.
Og som Peder Paars allerede indeholder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free