Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har forandret dette: Aladdin er hos ham en
uægte Søn, som Morgiane i Ægteskabet har
faaet med Emiren Al Mamon. Ganske heldig
er Opfindelsen ikke, for saa vidt den dels ikke
stemmer synderligt med Morgianes Karakter,
som den hos Oehlenschläger udfoldes, dels gjør
Nureddins Idé, at udgive sig for Mustafas Broder
— hvilken Oehlenschläger har optaget fra
Æventyret — noget tvivlsom. Thi det er lige efter
at Nureddin har hørt Aladdin udtale Formodningen
om sin uregelmæssige Afstamning, at
han nærmer sig denne som den legitime Onkel.
Denne Ændring i Stoffet er romantisk. Den
er for det første et Udslag af Oehlenschlägers
ungdommelige Skjælmeri, som det morer at lade
Helten være et Elskovsbarn. Dernæst er den
et Forsøg paa Forklaring af, hvorledes det gaar
til at et Skrædderbarn har det Blod i sig, der
muliggjør saa store Skjæbner. Endelig er der
maaské en Reminiscens heri: I det Skuespil,
som var Oehlenschlägers nærmeste Forbillede,
da han udarbejdede sit Værk, Tiecks Kaiser
Octavianus, hvilket i Forholdet mellem Moderen
Susanne og Sønnen Florens har Noget, der minder
om det mellem Morgiane og Aladdin, er den
gamle Clemens kun Plejefaderen, og alle
Konflikter i Huset have det Ophav, at Sønnens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
