Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linjer med deres pludselige og barokke Spring
tilbage til den nordiske Oldtids mythiske
Fantasier: en anden Odin faar Drikken, og Drikken
er naturligvis Suttungs Mjød, med hvilken
Digtergaven følger. Det hele er da Allegori:
Aladdins Lampefund er et Sindbillede paa den
geniale Digters Opdagen af sit Geni, hans
Overtagen af alle sine Ævner. Aladdin er da
ikke blot Lykkens Yndling, men han er Geniet;
eller rettere: Digtet hviler paa den Opfattelse
af Geniet, at Geniet er den Lykkelige — én
Side af Sagen; thi nogle af Verdens allerstørste
Genier, Michel Angelo f. Ex., vare aldrig
lykkelige, ikke engang tilfredse med deres
Arbejd — fremdeles paa den Opfattelse, at Geniet
fuldbringer Alt med Lethed, en halv Sandhed,
som trænger til at fuldstændiggjøres med Buffons
dybe Ord, at Geniet er en lang Taalmodighed.
Aladdin er endelig ikke Geniet i Almindelighed,
ikke engang Kunstnernaturcn i Almindelighed,
men ganske særligt det digteriske Geni, nøjere
det romantisk poetiske Geni, der er skildret
som det eneste sande.
Lampen, denne lykkebringende Almagt,
der nylig var Lyset, det er da, som
Oehlenschläger selv siger i sit Levnet, Digterævnen,
der satte ham i Besiddelse af Alverdens Skatte.
Denne Ævne synes da at opfattes som givende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
