Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og denne Udtryksmaade stod Fichtes Lære om
det verdensskabende og verdensbeherskende Jeg.
Det stræbende Jegs indre Kraft var Indbildningskraft,
og fra den skabende Indbildningskraft
udgik efter hans Fremstilling Menneskeaandens
hele Virksomhed.
Indtryk fra alle disse store Aander spores
hos Novalis. For ham er Jegets egentlige
Væsen det geniale Anlæg, og den sande Viden
en Aabenbaring: Der gives en højere Ævne i
os, kaldet Instinkt eller Geni, som gaar forud
for alle aandelige Ytringsformer, og af hvilken
disse kun er enkelte Funktioner. Man forener
Digterens Overbevisning om Geniets Ret og
Magt med den fromme Vished om, at Troen
kan flytte Bjærge. (I Aladdin bygger og flytter
Aanden dog kun Paladser). En af Novalis’
Yndlingsforestillinger er den om Fiktionens
undergjørende Kraft. Den er Ævnen til at
nærværendegjøre det ikke Nærværende: Den evige Fred er
paa Veje til at virkeliggjores i det Øjeblik jeg
tror den er virkeliggjort. Gud er til i det Øjeblik
jeg tror paa ham. Hvis et Menneske pludselig
troede, han var moralsk, vilde han ogsaa være
det. — Det er ikke vanskeligt at finde det
Gran af Sandhed, som ligger i dette Fantasteri,
der af Novalis fik Navnet magisk Idealisme.
Men netop dette Stikord passer paa Aladdin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
