Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skyldte sin poetiske Begavelse sin øvrige
Storhed. Han tilegnede Goethe sine Bidrag til
Jordens Naturhistorie og til Goethe sigtede han
med Slutningsordene i denne Bog, at den
fuldendte Digter er den skabende Naturs Toppunkt
— en Sætning der fører lige over i Aladdins
Grundsyn.
Dog før Steffens gjorde Epoke i Oehlenschlægers
Liv, havde han allerede paavirket en
anden af Tidsalderens Digtere dybt. Han har
sat Spor efter sig i Tiecks Poesier. Adskilligt
før Tieck lærte ham at kjende havde denne ganske
vist paa romantisk Vis lagt menneskelige
Stemninger ind i Træers og Buskes Fysiognomi, læst
Følelsernes Udtryk i Skyernes og Bjærgenes
Former, hørt Farverne klinge og set Nattergalens
Toner flyde i Maanelysets Straaler. Men under
Samlivet med Steffens i Jena forvandlede denne
romantiske Leg med Naturen sig til mystisk
Naturtydning. Steffens Indvirkning er utvivlsom
i Den tro Eckardt og Tannhänser. Den
almindelige romantiske Grundtanke, at Naturen
er synlig Aand, Aanden usynlig Natur, og den
almindelig romantiske Grundforestilling, at
Menneskesjælen gjenfinder sig selv i enhver
Naturorganisme og Naturting, individualiseres hos
Tieck saaledes, at det er Vanviddet, i hvilket
Mennesket mødes med Naturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
