Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tillige sin Ensidighed og Svaghed i Livets
Virkelighed, blev den paa norsk Grund to Gange
gjenoptaget og behandlet af Norges største
Dramatiker.
Forste Gang i Kongs-Emnerne. Her møde
vi Aladdin- og Nureddin-Naturerne, varierede
som Tronprætendenterne Hakon og Skule. Den
første har Retten, derfor Fortrøstningen; Lykken,
derfor Sejren; den anden der, interessant som han
er, bliver Stykkets Hovedperson, er den
ærgjerrige Grubler, fortæret i indvortes Kamp og
Mistillid, der har Ævner og Adkomster nok til
at være Konge, men mangler noget vist Uhaandgribeligt,
der først giver alt det Andet dets Værd,
mangler Lampen. Han, Nureddinsnaturen, er
et Kongshoved, Hakon er den hele Konge.
Skjøndt Hakon ikke er kløgtigere end Bispen,
ikke djærvere end Skule, er han dog den største
Mand. Thi, forklarer Bispen, den lykkeligste
Mand er den største Mand. Den lykkeligste er
det, som gjør de største Gjerninger; han avler
Tanker, han selv ikke fatter, peger paa den Vej,
han ikke selv véd, hvor bærer hen, men som
han dog gaar og maa gaa, til han hører Folket
skrige i Glæde og erfarer, at han har gjort et
Storværk.
Det er Hakons Lod. Alt trives for ham,
Alt, hvad han netop trænger til, sker. Han er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
