131 (Essays. Danske personligheder)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rørelse at have set sig om i Hulen siger
Aladdin:

Hier ging ich als ein Knabe, da mir noch
Selbst von dem Innern nur die Aussenseite
Ins Auge fiel.

Som Barn forstod han af Hulen kun dens ydre
Glans. Med andre Ord, han saa paa den, som
den voxne Oehlenschläger saa den, da han
digtede den danske Aladdin. Han siger videre:

Ein guter Geist beglückte
Mein Leben, schenkte mir ein starkes Mittel
Um mich durch diese Endlichkeit zu kämpfen
Zum ewgen Gipfel.

Altsaa Lampen skal ikke mere have været hin
den unge Aladdins Ønskekvist, som skaffede
dejlig Mad paa Sølvfade, Ædelstene paa
Guldfade, Slaver og Slotte; den var et Middel til
at kjæmpe sig ud af Endeligheden op til de
evige Højder. Det er nyt for Læseren, dobbelt
overraskende for den, der har den danske Text
in mente. Men er først denne Paastand
overstaaet, undrer det mindre, at Aladdin slutter
med det Forsæt, for Fremtiden ene og alene
at slaa sin Lid til det Evige (der Ewigkeit
vertrauen). Han siger:

Vom grossen Ganzen fällt ein Sandskorn nicht,
Wozu denn ferner diese eigne Hülfe!

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/bgessays/0145.html

		Essays. Danske personligheder / 131 (1889) Author: Georg Brandes Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|