Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ikke vilde blive tydeligt af de handlende
Personer alene.»
Det er umuligt at anlægge en mere naivt
literær Maalestok paa den bildende Kunst.
Saaledes roser Heiberg den sørgeligt
romantiske J. L. Lund, fordi han i sine
Altertavler tilkjendegiver den religiøse Stemning
endog i allegoriske Enkeltheder; Lund har
f. Ex. i sit Maleri «Christus og Magdalene»
anbragt en Passionsblomst i Urtegaarden. Denne
Passionsblomst — denne malte Brander —
det er Malerkunst for Heiberg; ved den
kan man tænke sig Noget. Ja han udtaler
Ønsket om, at Allegorien mere og mere vilde
fortrænge «de tørre realistiske Skildringer, som
nu have bemægtiget sig næsten det hele
Historiemaleri». Den skrækkelige Lund betegnes
som «en af de faa Idealister midt i den store
Masse af raa Realister, hvoraf det vrimler» i
dansk Malerkunst. Man tænke sig det danske
Maleri Anno 1838 med raa Realister som Købke
og Marstrand, Küchler og Ernst Meyer og
Constantin Hansen; ikke at tale om det rene
Søndagsmaleri.
Dyrmaleriet vrages ikke mindre end
Blomstermaleriet, «eftersom Idealet, Kunstens eneste
Formaal, mangler i denne Sfære.» En Kritiker
havde fordret, at man ikke i samme Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
