Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og opdagede, at for Hegel var Lyriken, for
Heiberg Epopeen det Reflekterede.
Ungdommen kan neppe nutildags begribe,
hvad Indtryk dette maatte gjøre paa en
dengang ungdommeligt stræbende Aand.
Den dialektiske Methode var Hegels
Opdagelse. I et halvthundred Aar var den bleven
prist for Europa som Filosofiens Methode, den
eneste sande. Den var Himmelnøglen, den
var Redskabet, med hvilket man naaede
Sandheden, ikke en ringe, relativ Sandhed, men den
absolute, ubetingede, altomfattende.
Vi troede paa denne Methode. Vore
Lærere, R. Nielsen, Brøchner — hvor meget
de end fjernede sig fra Hegel — priste den,
brugte den, havde ingen anden. Vi selv
forsøgte i al Ydmyghed at tvinge og tugte vor
Tanke til at kunne tumle den — min første
Afhandling (i Æsthetiske Studier) er tænkt og
skrevet i Trilogier efter den. Methoden var
ufejlbar; det var den, som blev staaende, selv
naar Systemet faldt.
Og saa her i dette simpleste af alle
Tilfælde, hvor selve Treheden var godkjendt ved
langt over 2000 Aars Anerkjendelse, hvor der
ikke kunde findes Skygge af Tvivl om det
højeste af Leddene, Dramaet, her var, blot
fordi Mesteren og hans Mester-Elev arbejdede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
