Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Ungdommen begyndte at kjedes ved
Oehlenschlägers Tragedier, den saa klart det
Stoflige og Følsomme i dem og var forud vundet
for den Heibergske Theori, der korresponderede
med Vaudevillernes luftige Skjemt, hvis
Barnagtighed endnu ikke føltes.
Iøvrigt er Heiberg i Begrundelsen af sin
Lære meget uklar. Medens han i Almindelighed
hævder, at i ethvert ægte Digterværk er
Stof og Form sammensmeltede, gjør han en
Undtagelse for den fortællende Digtarts og
Tragediens Vedkommende. Thi, siger han, deraf
kan til Nød gjøres et Indholdsuddrag, der ikke
er en ganske uvæsentlig Side af Digterværket.
Dette viser, at Stoffet her har en vis
Selvstændighed. Men med hvad Ret skal en tom
Abstraktion som et Indholdsuddrag gjælde for
Stoffet? Stoffet til Werther er dog ikke
Indholdet, men Goethe’s Følelser for Charlotte
Kestner og Maxe Brentano, Jerusalems
Forelskelse og Død. Ved et lyrisk Digt, siger
Heiberg, kan Stoffet ikke fortælles. Rigtigt,
men hvad vil det sige Andet, end at dette Stof
ikke er af episk Natur? Det er muligvis slet
ikke kommensurabelt for Ordet uden i denne
bestemte Form; undertiden vilde det tilnærmelsesvis
kunne gives i Toner; ganske vist paany
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
