Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Korsets Fod; selv det sletteste Blomstersmøreri
bliver fortjenstfuldt, naar der anbringes
smaa symbolske Gjenstande mellem Blomsterne
og naar disse sammenblandes uden Hensyn til
Aarstid og Klima. Portrætet endelig skal
fremstille Personen, som han vil tage sig ud i den
evige Saligheds Tilstand.
Ogsaa Poesien skal efter denne Læres
Forskrift kun sysle med det forklarede Liv. Derfor
er det hele egentlige Menneskeliv sløjfet som
Stof. Det gjælder for Digteren ikke om at give
os et nyt og sandt Syn paa Livet, men om at
holde sig Kunstarterne efterrettelig. Menneskelivet
er et raat Stof; det fine Stof findes, hvor
Livet alt én Gang er underkastet poetisk
Behandling — man plyndrer Folke-Æventyr og
Folkeviser, Shakespeares Sagnkreds, Ariosts
Legendekreds, Calderons Forestillingskreds.
Historien kan gaa an, naar den er halvt Sagn:
Palnatoke, Erik Menved, Knud den Store,
Valdemarer, og er den kjendt som i «Dina», saa
digtes den om indtil Ukjendelighed, — til et
Minimum af Realitet. Dog bedst er det, naar
Figurerne ere helt udpustede til Symbol og
Allegori, saa fejrer Spekulationen sin Triumf og
i Bispens Person applauderer Theologien.
Da denne Æsthetik saa i mere end en
Menneskealder havde hersket, var det neppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
