Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad en Kunstner skaber, en Tænker véd,
Det Skjønne, det Sande, hvad man det kalder,
Er fremmed Stræben, hvorved man falder
I Pantheisme til Halsen ned.
Men i Slutningsdigtet Protestantismen i Naturen
er ikke desmindre det protestantiske Slør,
hvormed han dækker sin egen Pantheisme, saa
gjennemsigtigt, at man tydeligt øjner dens
Omrids. Allerede den første Strofe af dette
gnostiske Digt, Hymnen til den rene og frie Tanke,
der trodser hvad den tidligere lød og «vil erobre
Verden, ikke Mindre,» varsler om en dristigere
Aandsflugt. Og Digtet holder, hvad Begyndelsen
lover. Ganske vist er ogsaa i denne udtrykkeligt
«Mysterie» benævnede Digtning det mystiske
Dobbeltsyn bevaret. Og her som altid gjælder
det, at Mystikeren spekulerer over Naturens og
Menneskets Væsen i den Indbildning, at han
spekulerer over et andet personligt Væsen, en
Gud. Grubleriets virkelige Gjenstand er
psykologisk, medens dets formentlige Gjenstand er
theologisk. Men Kløften mellem det Menneskelige
og det Guddommelige er svundet her. Det
hedder:
Den Gud, du søger, er din egen Gud;
Hvad vil du mere?
Han træder ikke som en Gjenstand ud
Blandt andre, flere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/bgessays/0197.html
