Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H. Schwanenflügel i en overordentlig dygtig Bog om
«Ingemanns Liv og Digtning» givet en stræng, men
dog ikke usympathetisk Fremstilling af Romanernes
gode Egenskaber og store Skrøbeligheder.
For at faa et Indtryk af de sidste er det
tilstrækkeligt at slaa op hvor som helst i disse
Bøger.
I Erik Menveds Barndom elsker Ridder
Thorstensøn over sin Stand. I den Anledning
siger han: «Jeg er ligesaa dygtig og velbaaren
en Ridder som Algotsøn — men var jeg den
ringeste Skosvend og elskede en Kejserdatter,
ved den levende Gud! jeg vilde vise Verden,
jeg var hende værd, og sætte mit Liv ind paa
at vinde hende til Trods for al Verden og dens
stolte Beherskere». Man skal lede om en
umuligere Replik i det 13de Aarhundrede. Men
det er klart, at Thorstensøn har læst
Oehlenschlägers «Aladdin». «I kan dog ikke ganske
foragte de Skranker, Fødsel og Stand sætter for
vore Ønsker», svarer Drost Peder med venlig
Deltagelse, «Hvor højt I agter den frie
Menneskenatur [i det 13de Aarhundrede], maa I dog
tilstaa mig, at der gives noget Større og Højere
end blindt at følge sin Drift til Lyksalighed —
Selvfornegtelsens store Lov kan I ikke miskjende
... Hjærtet, min Ven, ja Hjærtet maa tie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
