Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højst forvirrende for Læseren, der véd, at Tove
var den første Valdemars Elskerinde!
Paa Valdemar Atterdag, denne virkelige
Nationalhelt, overfører Ingemann da ogsaa
undtagelsesvis uden Betænkning Folkevisernes
Fortællinger om kongelig Brutalitet. Valdemar
optræder i hans Roman som raa Bøddel overfor
Dronningens platoniske Elsker.
Staar det nu saaledes til med Mandstyper
og Mandsidealer hos Ingemann, hvor han vil
gjenskabe Fortiden, saa kan det ikke overraske,
at vi se ham levere Vrængbilleder af de
Mandstyper i Datiden, der afgjort havde brudt med
Romantiken. Hvorsomhelst den moderne Aand
spirer, ser Ingemann Karikaturer og intet Andet.
Schwanenflügel har meget træffende paavist,
hvilken urimelig Karikatur af den Byronske
Aandsretning han har leveret med sin Byronianer,
Jægermesteren i «Den stumme Frøken»: denne ler
«med Haan», hans Ansigt er «stolt og trodsigt
med et Udtryk af slet skjult Fortvivlelse». Altid
gaar han med et Bind af Lord Byron i Lommen,
og føler sig «genialsk-dæmonisk, naar han siger
noget rigtig bittert». Han har manet «Afgrundens
Magter ind i sig, for at bilde sig ind, han er
aandrig og interessant i sin Hulhed og
Gudforladthed», og det formilder ikke Ingemanns strenge
Sind, at han gaar i Krig, viser sig tapper og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
