Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremad. Saa gik Sygdommen frem med anderledes
sikre Skridt, ustandselig som Ulykken,
ubønhørlig som Skjæbnen. Hans dybe
Modtagelighed for Natur og Kunst, for Stemninger
og Indtryk begyndte at tage af.
1879. Dette Aar, af hvilket den første
Halvdel blev tilbragt i Rom, den anden i
Thisted, var vistnok det hidtil tungeste af Jacobsens
Liv; Romanen var gaaet istaa, alt Arbejde
syntes umuligt; knap et Brev kunde han bringe
i Stand. Han var grænseløst misfornøjet med
sig selv, med sin tvungne Uvirksomhed. Den
Afmagtsfølelse, der var den skrækkelige,
evindelige Hostes nødvendige Følge, skjældte han med
denne sin Heltevilje, der i Grunden følte sig i
Stand til at overvinde al Sygdommens Slaphed,
for Ladhed og utilgivelig Uoplagthed.
Men saa kom der ogsaa andre Tider, hvor
han saa at sige gav sig hen i Matheden, hvor
Afmagtsfølelsen var mere vemodig end pinlig,
og hvor Drømmerierne gav en Art svag
Erstatning for den manglende Handlekraft.
Paa denne Tid var det, netop som Jacobsen
syntes at skulle forstumme for bestandig, at der
i Kraft af en Art Grøde, der laa i Luften,
begyndte at komme et rigere Liv i den danske
Skønliteratur end man længe havde set. Det
kan ikke undre, at Jacobsen, der overhovedet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
