Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjøre sig høje Tanker om Brevskriverens
Kjendskab til den danske Tunges Hemmeligheder.
Aaret 1881 begyndte Jacobsen i Thisted.
Helbredet var stadig hvad han selv eufemistisk
kaldte vaklende, Hosten og Stakaandetheden
vilde ikke vige: «Endnu bestiller jeg Intet; jeg
maa til Kjøbenhavn for at gjøre Bogstudier til
min ny Roman; om jeg kommer der, er imidlertid
et andet Spørgsmaal.»
Han kom endelig i dette Aar dertil og tog
Ophold i det uanselige Logis i Ny Adelgade,
som hans Venner kjendte saa godt — et Værelse,
i hvilket hans brave Værtsfolk gjorde alt, hvad
de formaaede, for at hygge om ham, men et
Værelse uden Sol, uden Udsigt, uden andre
Møbler end et Bord, nogle Stole og en Sofa,
med nogle smaa fattige Reoler fulde af støvede
uindbundne Bøger, først senere prydet med et
Maleri, som Axel Melsted hængte op paa Væggen,
og med en smuk og bekvem Chaiselongue, der
blev Jacobsen sendt af unavngivne Beundrere eller
snarere Beundrerinder. Han havde den inderligste
Glæde af denne anonyme Gave, hvortil han
trængte haardt; det var tydeligt at se, med
hvilket Velbehag den Syge udstrakte sig paa
den og lod sin Haand glide hen over Pudens
Silke og Fryndsernes Fløjl. Denne Chaiselongue
var Luxus’en i hans senere Aars Existens. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
