Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pietister) havde øst af, men som de Højlærde
hverken under Renæssancen, Reformationen eller
Oplysningstiden havde kjendt Noget til eller
vidst Noget om, nemlig den dybe pessimistiske
Strøm, den Livsnægten, som de to store
Forløsningsreligioner, den kristelige og den indiske,
have tilfælles. De videnskabelige Optimister
fra Rationalisterne af og til Hegel saa i
Kristendommen kun de Tanker, de selv havde.
Schopenhauer opdagede, at Livsfornægtelsen, hvilken
man havde opfattet som en spredtvis optrædende
Sygdomsforekomst uden synderlig Interesse, var
en dyb og mægtig Strømning i Menneskehedens
Liv ved Siden af Livsbekræftelsen, Viljen til at
leve. Det er uvæsenligt, at han, som det var
at vente, kom til at opfatte Livsfornægtelsen
som den eneste berettigede Strømning. Det
Væsentlige er, at han staar som den eneste
europæiske Tænker, der har naaet Enhedspunktet
mellem Vesterlandets og Østerlandets
Hovedreligioner, og derfor danner Bindeleddet
mellem Vestens og Østens Filosofi.
Schopenhauer var en Natur med stærke,
voldsomme Drifter og en mægtig, fribaaren
Intelligens. Det lykkedes ham aldrig helt at
tæmme sit ubændige Viljesliv under sin Tanke,
skjønt han tidligt betragtede de Goder, den
menneskelige Attraa (i hans Sprogs Vilje) er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
