Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stemning overfor Wagner er der derimod i
Aarenes Løb indtraadt et fuldstændigt Omslag.
Efter at have været Wagners Forkynder har
han udviklet sig til hans lidenskabeligste
Bekjæmper. Nietzsche har bestandig med Liv og
Sjæl været Musiker; han har endog i sin
Hymne til Livet (et Korværk med Orkester,
1888) forsøgt sig som Komponist, og Samlivet
med Wagner har sat dybe Spor i hans tidligste
Skrifter. Men Operaen Parsifal med sin
katholiserende Tendens og sin Opstillen af de
asketiske Idealer, der tidligere havde ligget
Wagner aller fjærnest, bragte Nietzsche til i
den store Komponist at se en Fare, en Fjende,
et Sygdomsfænomen, idet der over alle de
tidligere Operaer nu kastedes et nyt Lys for ham
udfra det sidste Værk.
Under sit Schweizerophold lærte Nietzsche
en Flor af interessante Mennesker at kjende,
«mangt og meget af det Bedste, der voxer
mellem Paris og St. Petersburg». Han søgte
forgjæves Lindring ved et Vinterophold i
Sorrent. En yderst smertelig Hovedpine, saa
stadig, at den røvede ham omtrent to hundrede
af Aarets Dage, martrede ham i de næste sex
Aar og bragte ham til Gravens Rand. 1879
opgav han sit Professorat. Fra 1882—1888
hævede hans Helbredstilstand sig jævnt om end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
