Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lydighed, lutter Elementer, som ikke kave noget
med Kultur at gjøre, der skaffede Tyskland
Sejr. Men endelig har den tyske Kultur især
af den gode Grund ikke sejret, at Tyskland
endnu ikke har Noget, som kan kaldes Kultur.
Det var da kun et Aars Tid siden, at
Nietzsche selv havde knyttet de største
Forventninger til Tysklands Fremtid, haabet paa
dets nær forestaaende Frigjørelse fra den
romanske Civilisations Ledebaand, og hørt de
gunstigste Varsler ud af den tyske Musik. [1]
Det aandelige Forfald, der — vel med Rette
— syntes ham at tage sin utvivlsomme
Begyndelse med Oprettelsen af Riget, bragte ham
til nu at møde den herskende Folkestemning
med hensynsløs Trods.
Han hævder, at Kultur først og fremmest
viser sig i kunstnerisk Stil-Enhed gjennem alle
et Folks Livsytringer. Det derimod at have
lært Meget og vide Meget er, som han viser,
hverken et nødvendigt Middel til Kultur eller
et Tegn paa Kultur; det forliges fortræffeligt
med Barbari, det vil sige med Stilløshed eller
eller et broget Miskmask af Stilarter. Og hans
simple Paastand er den, at med en Kultur, der
bestaar af Miskmask, kan man ikke betvinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
