Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er ikke Farcedigteren Gringoire, men
François Villon, der har staaet Banville for Øje,
da han skrev sit lille, hos os velkjendte Skuespil
Gringoire om den fattige og forsultne Poet, der
bliver smuk ved sin Inderlighed og hvis poetiske
Veltalenhed vinder ham Frihed for Dødsstraf og
en elsket Piges Hjerte. Men man kan ikke faa
et skarpere Indtryk af Afstanden mellem
Romantiken i det 19de og Realismen i det 15de
Aarhundrede end naar man sammenligner den
digtede Gringoire med den virkelige Villon.
Den første er Poeten, som en Poet skal
være, som han staar i Billedbogen: hans Væsen
er lutter Sværmeri; han er trods sin Armod et
Ideal af Højsind og Stolthed; hans Liv er
ærbart, hans Erotik abstrakt, hans Digtning er
enten barnligt dristig Skjemt eller Begejstring,
Medlidenhedens Overstrømmen; Virkelighedsskildring
indlader han sig ikke paa.
Hvor meget større og friskere er ikke den
rette Villon, skjønt han moralsk selvfølgelig ikke
kan komme op ved Siden af al denne digtede
Fuldkommenhed! Hans Digt er aaben Bekjendelse,
sanddru Skildring uden Udsmykning, og
derfor lever hans Tidsalder i dette Digt. Han
er en virkelig Galgenfugl og et virkeligt Geni.
Hans sædvanlige Stemning er ikke en begejstret,
men en humoristisk. Han kan svinge sig op til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
