Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deri er fulgt og benyttet, eller den, der
sammenligner hans endnu fortræffeligere Lystspil
«Løgneren» med Alarcons «Den utroværdige
Sandhed», som er Stykkets ypperlige Original,
vil ved første Betragtning undres over, hvor
lidet Værdifuldt Corneille har føjet til af sit
eget. En moderne Læser vil endda rimeligvis
more sig bedre med de spanske Skuespil end
med de franske. Først et mere indtrængende
Studium viser, at Aanden og Formen hos
Franskmanden er en anden, den fransk-nationale.
Alt har her gjennemgaaet en kritisk Sigtelse,
er blevet simpelt og overskueligt. Dialogen er
blevet mere dramatisk, mere rask og præcis.
Lyriske Blomster er skaarne bort, Tankestriden
er skjærpet, Ordkampen sikkert ført og logisk
gjennemført.
Og jo dybere man kommer ind i Corneille,
des mere fransk viser han sig at være. Han
har Egenskaber, der atter og atter dukke op
i Frankrigs Aandsliv. Revolutionstidens Maler
David, Eckersbergs Lærer, minder om ham.
David er streng og romersk, stiv og
heltemodig som Corneille. Romantikens store Lyriker,
Victor Hugo, erindrer uophørligt om ham.
Hugo er mægtig, stortalende, malmfuld, rig
paa tilspidsede Modsætninger i Foredraget som
Corneille. Charlotte Corday, Corneille’s direkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
