Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fattige, end at han nu sad paa Jersey rig og
fed og skabede sig som Martyr, da dog Frankrigs
mægtige og milde Kejser havde benaadet Skraaleren
og han kunde vende hjem, naar han selv vilde.
Hugo var ikke ung mere; han kunde ikke vente
mere at faa sit Land eller sine Kjæres Grave
at se. Der var ingen Sandsynlighed for at han
kunde overleve Kejserdømmet i Frankrig. Men
i 18 Aar sveg han ikke, fortrak han ikke en Mine
i sit ubønhørlige Dommeransigt, medens Vennerne
hjemme i Frankrig svigtede ham og Vennerne
blandt de Landsforviste toge Afsked og forsvandt.
Lad være, at der var noget Opstillet i hans
Holdning. Men naar han tilsidst stod næsten
alene, saa var det fordi han var dette Enestaaende:
en Mand.
Og da saa Kanonskuddenes Bragen ved
Sedan meldte Kejserdømmets Dødsdag, da
Republiken blev rejst, og da den store Olding
atter betraadte Frankrigs Grund i det Øjeblik,
da alle de Rædsler han havde spaaet, alle de
Straffedomme, han profetisk havde forudforkyndt,
brød ind over det Land, der havde givet sin
Skjæbne i en Morny’s, en Rouher’s, en Ollivier’s
Hænder, fra da af var det ikke blot Ærefrygt,
franske Hjerter følte for ham; det var Andagt.
I mange af den højeste Dannelses Kredse som i
det fattigste Arbejderkvarter var han tilbedt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
