Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den første Berøring med Jorden, saa snart
han sætter Foden udenfor sit Kammer, giver
ham et Stød, en Livsvækkelse, der faar ham
til at staa rank, som følte han sig voxe. Der
undslipper ham et Suk. Men han er endnu
ikke rigtigt vakt til Live. Albine siger derfor:
«Du ligner et Træ, som gaar». Og som han
er et Træ, saaledes er Parken menneskeliggjort.
Han ser ud over Parken: «Den var en Barndom
..... Træerne saa’ barnlige ud. Blomsterne
havde Smaabørns rosenrøde Kjød» [1]. Det vil
sige: Det er alle Dages Morgen. Han føler
med alle sine Sanser den første Morgen komme.
«Han følte dens Komme i det lune Vindpust,
smagte dens Komme i den fri Lufts sunde
Skarphed, indaandede dens Komme med den
Vellugt, den samlede om sig under sin Gang,
hørte dens Komme i Fuglenes Flugt og Sang,
saa’ den komme smilende og rød over de
dugdækte Enge».
Og nu hedder det: «Serge fødtes i denne
Havens Barndom», fødtes 25 Aar gammel med
pludseligt vakte Sanser. «Hvor er du smuk!»
raaber Albine, og hun mumler: «Jeg har aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
