Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afventer han Dragens Komme. Han tænker
lidet paa, at Drager ikke have noget
Menneskehjerte og aldrig give Pardon. Skjødeslost
støtter han det store Skjold med et Par Fingre
af den venstre Haand, medens den højre Arm
og den vaabenløse højre Haand roligt ligger
ned langs Siden. Holdningen er rent defensiv,
men Blikket truende i Vrede. Alt det
Frygtelige (il terribile) ligger i Ansigtets Udtryk alene.
Men dette Udtryk giver Bevægelse i Hvilen, og
medens Statuen som Skikkelse virker ved det
Sluttede, det Sammentrængte, Durable i dens
Masse (den frembyder Intet, som i Tidens Løb
kunde stødes af eller beskadiges alvorligt), er
der i Udtrykket en Lyrik, som sætter denne
arkitektoniske Plastik i Gang, ja besjæler endog
det meget i og for sig Livløse ved Figuren:
Skjold, Brystharnisk, Arm- og Ben-Skinner.
Statuen staar der som et Udtryk for ædel,
krigerisk Ungdom, som en heroisk Idé, en
pansret Tanke. Den minder i sin Menneskelighed
om disse beundringsværdige florentinske
Arkitektur-Værker, der ere en Mellemting mellem
et Palads og et Kastel. [1]
I denne Skikkelse er da et middelalderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
