Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ingen, der har skrevet paa det tyske Sprog, saa
stor en Læsekres som hans.
Nyere europæisk Litteratur er rig som Noah’s
Ark. Den har vilde og tamme Dyr, kongelige
Løver og mægtige Ørne, plumpe Bjørne og hvide
Svaner, kloge Ræve og forfængelige Paafugle og
smægtende Nattergale, ikke at tale om Æsler og
Hunde og Aber i Overflod. Den har ogsaa en
Antilope.
Og Antilopen var slankere og mere yndefuld
end alle Markens vilde Dyr, som Gud Herren
havde skabt, og den sagde til Kvinden: Mon Gud
skulde have sagt: I maa ikke spise af alle Herrens
Træer?...
Thi det var Antilopen, som sagde det.
Antilopen er aarvaagen, indsmigrende,
bevægelig; naar den føier sig tryg, er den munter
og skjælmsk; altid er den smidig og hurtig og
gratiøs. Dens Væsen er Ynde. Der gives en
Antilopefamilie, som hedder Beni Israel. Til den
maa Heinrich Heine have hørt.
Selv Byron har neppe i det nittende
Aarhundrede virket saa dybt som han. Man sporer
hans Indflydelse allevegne i Tyskland som i
Østerrig og Italien, i Rusland som i Polen, i Frankrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
