Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa er det sandt. Der staar endnu den Dag idag
Gnister af hans Sværdslag, Lys af hans Flamme.
Mange varme sig endnu ved hans Ild.
Börne finder i sine berømte «Pariserbreve»
Heine inkonsekvent, blødagtig, karakterløs som
Politiker. Han bebrejder ham ikke saa meget
Selvovervurdering, som at han overhovedet
overvurderer de enkelte Menneskers Virksomhed, da
efter Börnes Mening Individerne ikke mere
nutildags, som i Fortiden, betyde noget. Selv en
Voltaire og Rousseau vilde nu ikke være af
Betydning. Individerne er nu kun Folkenes Herolder.
Dette glemmer Heine. Og i sin Stræben efter at
behage Demokraterne siger saa Heine, at det
jesuitisk-aristokratiske Parti i Tyskland bagvasker
ham, fordi han dristigt byder Absolutismen Spidsen;
men for at indsmigre sig hos Aristokraterne siger
han samtidigt, at han har budt Jacobinismen
Spidsen, er en god Royalist og altid vil vedblive
at være monarkisk sindet.
Börne forstaar just ikke Spøg. Skjemtende
har Heine fortalt om et Pariser-Modemagasin, i
hvilket han Somren forud havde sin Gang, og
hvor han blandt de otte unge Piger i Butiken
med deres otte Elskere — alle sexten af højst
farlig republikansk Tænkemaade — var den eneste
Royalist. Ordlydende siger han etsteds: «Jeg er
ved Gud ingen Republikaner. Jeg véd, at naar
Republikanerne sejre, skjære de Halsen over paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
