- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
55

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammen med Datidens gode Hoveder og geniale
Zigøjnere, deriblandt Mænd som E. T. A.
Hoffmann og Grabbe. Og her lykkedes det ham efter
flere frugtesløse Henvendelser at finde en
Forlægger, der erklærede sig villig til at udgive hans
første Digtsamling og honorere den med fyrretyve
Friexemplarer. Den udkom December 1821, gjorde
hans Navn bekjendt, næsten berømt, og allerede
den fremkaldte baade Efterligninger og Parodier.

Heine hørte ved Universitetet Datidens ypperste
Lærde: Hegel, hvem han med Lidenskab dyrkede,
Bopp, der lærte indisk, og Wolff, der lærte klassisk
Filologi, samt Juristen Eduard Gans. Med ungdommelig
Iver indlod han sig med en Kres af Mænd, der
attraaede en Reform af Jødedommen og tilstræbte
at indvie dens Bekjendere i europæisk Kultur.
Med ikke mindre ungdommelig Forbitrelse angreb
han under det fremmede Kostyme i «Almansor»
de frafaldne Jøder, der opgave den fælles Sag, og
indirekte Kristendommen, der stod for ham som
fjendtlig Magt. Tragedien udkom — sammen med
Heines andet Begynderarbejde «William Ratcliff» —
1823, blev opført, men faldt paa Grund af
Racehadet mod Forfatteren igjennem.

Opholdet i Berlin viste sig ikke fremmende
for Heines Brødstudium. Han havde allerede i
Hamburg vænnet sig til et ret letfærdigt Levned,
og han fortsatte det her. For at samle sig rejste
han i 1823 til Lüneburg til sine Forældre, derfra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free