- Project Runeberg -  Heinrich Heine /
73

(1897) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

disse Omslag i Stil og Stemning er Digtet «Freden»
i Nordsøpoesiernes Gruppe, i hvilket Heine ser
Jesus som Fredsfyrste under Havblikket skridende
kjæmpestor i sin hvide Klædning over Land og
Hav. Hans Hoved rager op i Himlen; som Hjerte
i Brystet har han Solen, den røde, flammende Sol,
og hans Solhjerte sender sine lysende, varmende
Straaler over Land og Hav. Saa afbrydes pludselig
Stemningen ved Fremkaldelsen af en elendig,
forhyklet Stymper i Berlin, paa hvem han tænker,
En, der er svag i Hoved og Lænder, stærk i
Troen — hvad vilde han ikke give for at kunne
hitte paa slige Billeder og saaledes fromle sig
frem til Hofraad i den fromme By ved Spree —
hvor vilde han da ikke drømme om Gagetillæg af
hundrede Thaler Kurant!

Sikkert nok har Heine her fordærvet den
smukke Vision for sin Læser. Han har slaaet sit
Digt itu; han har sprængt sin Melodi ved
grimacerende Disharmonier; men dog forstaar man ret
vel, at det første Syn hos en Digter med det
moderne Livs Erfaring ukunstlet har hidkaldt det
andet, og i ethvert Tilfælde er det uberettiget at
tale om denne Idéforbindelse, dette «Tankespring»,
som Symptom paa Sindelagets Lavhed. Meget
træffende og rigtigt har Wilhelm Bölsche om dette
Punkt bemærket, at Ingen har beskyldt Goethe
for lav Tænkemaande af den Grund, at hos ham
umiddelbart efter Fausts Troesbekjendelse til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghheine/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free