Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Allegorier uden Anskuelighed og uden den indre
Sammenhæng, der er Poesiens Logik. Saaledes
naar det hedder: «Aus meinen Thränen spriessen
— viel blühende Blumen hervor», hvor Blomsterne
endda skulle betyde Digte, eller naar han skriver:
«Sprüh’n einmal verdächt’ge Funken — aus den
Rosen, sorge nie — diese Welt glaubt nicht an
Flammen — und sie nimmt’s für Poesie», hvor
der præsenteres os et Nøgle Billeder, mere
sammenfiltret end i de berygtede oldnordiske Omskrivninger
fra Skjaldepoesiens Forfaldstid: Gnister, der slaa
ud af Roser; Gnister, som Spidsborgerne ikke vil
antage for Ild; Rosengnister, der kaldes Poesi!
Mest stødende ved disse Digte med deres
allegoriske Rhetorik er Foreningen af Sentimentalitet
og Materialisme. Der tales om Suk og om Taarer
som var Sukkene ret højrøstede Pust og Taarerne
ret massive Individualiteter. Saaledes, naar det
om Sukkene hedder: «Und meine Seufzer werden
— ein Nachtigallenchor» endda med den materialiserende
Tilføjelse: «Und vor deinem Fenster soll
singen — das Lied der Nachtigall». Saaledes
endnu mere paafaldende i det typiske Digt om
den ensomme Taare:
Was will die einsame Thräne?
Sie trübt mir ja den Blick,
Sie blieb aus alten Zeiten
In meinem Auge zurück.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
