Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oxer, Enge og Skove, Piger, der blege deres Vask,
et Møllehjul, der udhvirvler sit Diamantstøv, og
ved det gamle graa Taarn et Skilderhus med en
Skildvagt, der gaar op og ned, og hvis Gevær
spiller i Sollyset. — H. C. Andersen, der etsteds
har omtalt dette Digt, skriver om det: Og Digteren
ender saa gribende: «Ich wollt, er schösse mich
todt.» — Gribende? Nej. Overrumplende; thi
Intet forbereder derpaa. Udbruddet er maaske
ikke aldeles uægte, men saa nervøst, at det i
Grunden Intet betyder; forsaavidt usandt, som det
store Ord kun betegner en Stemning, intet dybere
Ønske, endsige en Vilje.
Goethe har udtalt ikke just Længsel efter
Døden, men Forsonethed med Dødstanken i disse
berømte, udødelige Linjer:
Ueber allen Gipfeln
Ist Ruh.
In allen Wipfeln
Spürest du
Kaum einen Hauch.
Die Vögelein schweigen im Walde.
Warte nur, balde
Ruhest du auch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
