Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjener Hyacinth som Heines ypperste Menneskeskikkelse.
Nej, skal Heine dømmes efter sine Virkelighedsbilleder,
saa staar mangen ringere Digter højt over ham.
Men man mindes blot Visionerne hos ham,
det vaagne Drømmesyns Verden i hans Digte og
hans Prosa! Han holder sig i Reglen til en
Begyndelse nærmere ved Jorden end andre Digtere,
men saa aabner der sig over det mørke Jordiske
et lysende Syn, der kommer og svinder.
Dette spores selv i saadanne Smaadigte som
det anførte om Samtalerne i Fiskerhytten angaaende
Ganges og Lapland.
Man erindre fremdeles Maaden, paa hvilken
Heine lader Napoleons Skikkelse fremtræde for sin
Læser. I hans «Grenaderer» hidkaldes
Forestillingen om Napoleon som et Syn. Ordene «Da
rider min Kejser vel over min Grav» er som en
natlig Aabenbaring belyst af Sværdenes Glans. I
den ikke mindre beundringsværdige Skildring i
«Reisebilder» fremmanes Synet som et
Barndomsminde.
Eller man huske, hvorledes Heine fremkalder
Billedet af Jesus. I Digtet «Freden» ser han
Jesus som Fredsfyrste skride stor i skinnende
Hvidhed over Havet. I «Tyskland, et
Vinteræventyr», maler han den graa Vintermorgen paa
Paderbornvejen; og da saa Taagerne løfte sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
