Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har han som Kunstner stillet sig en Opgave og
løst den.
En eneste Gang har han gjort Forsøg paa en
sammenhængende større Prosakomposition, en
Roman eller Novelle. Den er bleven staaende som
Brudstykke, hvad enten nu virkelig, som det siges,
den største Del af Haandskriftet er gaaet tilgrunde
ved en Ildebrand, eller det aldrig er blevet
fuldendt, hvad jeg for min Del troer. Og selv dette
Fragment «Rabbien fra Bacharach» er nøjere
betragtet kun en Omskrivning af Heines egne private
Forhold, satte tilbage i den fjerne Fortid.
Aldrig har han heller forsøgt sig i en strengt
sammenhængende metrisk Komposition. Hans to
eneste større Digtninge «Atta Troll» og
«Vinteræventyret» er frie, lunefulde Fantasier, Sæbebobler,
der vugge sig paa Hjærnespind, kun sammenholdte ved
Tonens Enhed og den indre Bygnings Ensartethed.
At oversætte eller bearbejde Aristofanes har
ikke kunnet falde Heine ind. Han var ikke som
Goethe, der trods sin uhyre selvstændige
Produktivitet nedlod sig til at oversætte og bearbejde for
sine Landsmænd (Diderot, Benvenuto Cellini,
Voltaire). Da Goethe møder Aristofanes paa sin Vej,
fortrylles han af ham, og han, ikke Heine, giver
sig til at omplante «Fuglene» paa tysk Grund, men
— betegnende nok — han underkaster Skuespillet
den Forvandling, at Satiren fra politisk bliver
litterær. De to politisk utilfredse Hovedpersoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
