Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette Udsagn beroer ikke paa nogen Miskjendelse
af den umaadelige Forskjel imellem deres
Livsværks Karakter. Den aristofaniske Komedie
er med sin storartede og fasttømrede Kunstform
Udtrykket for et helt Folks kunstneriske Dannelse,
fremgaaet af religiøse Fester som et Festmonument.
Som grundlagt og underbygget af en hel Række
fremragende Forgængere, hvis Stil var ensartet,
hvis Talent var beslægtet og hvis Arv Aristofanes
overtog (omtrent som Shakespeare sine Forgængeres)
er den Aristofaniske Komedie som Form et kollektivt
Arbejde i langt højere Grad end den Heine’ske
Strofe er det. Selv ganske bortset fra Eupolis’s
og Kratinos’s Beskyldninger mod Aristofanes for
utilladelig Tilegnelse af Forgængeres Indfald kunne
vi alene af «Ridderne» se, at allerede Komikeren
Magnes har opført Stykker med Titler som Fuglene,
Vesperne, Frøerne; de som Krybdyr, Insekter, Fugle
forklædte Kor var da Noget, Aristofanes ikke
opfandt, men overtog. Kun fordi vi ikke kjende
den græske Digters Forløbere, staar hans Livsværk
nu for os som en rent individuel Frembringelse,
som Typen paa stor fantastisk Komik, og næsten
al moderne Komik og Fantastik synes forsagt og
spinkel i Sammenligning med dens Kjækhed.
Hans Verden er den forkerte. Naar i «Freden»
Trygaios sadler en stinkende Skarnbasse og paa
den som paa sin Pegasus stiger gjennem Luften til
Gudernes Boliger, eller naar han siden ved Hjælp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
