Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hos Heine hænger den røde Tunge ud af
Bjørnens sorte Gab som Maanen viser sig mellem
hvide Skyer. Og i Digtets Slutning træffer Heine
i Jardin des Plantes en Neger, der passer Dyrene,
og der aabenbarer sig for ham som den
Freiligrath’ske Negerkonge, der har giftet sig med en
hvid Kokkepige fra Elsass, hvis Fødder minde
ham om Elefanternes i hans Hjemstavn og hvis
Fransk klinger i hans Øren som Negersprog. Hun
har givet ham saa godt at spise, at han har faaet
sig en lille rund, sort Mave. Den glimter frem
igjennem Skjorten som en sort Maane, der træder
frem af hvide Skyer.
Ikke mindst endelig spores der noget Aristofanisk
i den hensynsløse og brutale Satire over
Platen i Rejsebilledernes sidste Del. Ja endog
visse lystige Fif i den litterære Strid er fælles for
den græske og den tyske Komiker. I «Frøerne»
faaer Æschylos under Væddekampen med Euripides,
hvem Aristofanes forfølger med sit Had, et
Omkvæd, der omtrent er enstydigt med «fordærvede
sit Vers», til at passe ind i Alt, hvad Euripides
citerer af sig selv. I «Rejsebillederne» hævner
Heine sig paa Platen ved at lade Hyacinth
afvexlende hefte Ordene «forfra» og «bagfra» til
dennes Vers, og underkaster dem derved den
ondskabsfuldeste Forvanskning.
Den aristofaniske Komedie er som en udspændt
Hvælving, bedækket med storstilede Fresker —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
