Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lære, at de brave Folk vel i Reglen er slette
Musikanter, men at til Gjengjæld de gode
Musikanter er Intet mindre end brave Folk. Thi Bravhed
og ikke Musik er dog Hovedsagen her i Verden.
Andensteds gjør Heine gjældende, at det i
Reglen er et Tegn paa Indskrænkethed, naar man
af den indskrænkede Mængde strax bliver stemplet
og udtrykkeligt fejret som Karakter; det beroer
paa, at en snever og overfladisk Livsbetragtning,
der altid bliver sig selv lig, lettest udgrundes af
Mængden.
At Heine efter sit hele Anlæg ikke var nogen
Aand med stoisk Fasthed, det er klart. Men ser
man bort fra den Omstændighed, at han i visse
givne Tilfælde har vist Karakterløshed, saa er
Spørgsmaalet, ført tilbage til sit Princip, i Grunden
dette, om Digteren bør tage Parti eller ej.
Der er Grene af den skjønne Litteratur, der
afgjort Intet have med Partitagen at gjøre. Den,
der skriver Elskovsdigte, staar som saadan udenfor
de politiske og religiøse Partier, om end maaske
ikke ganske udenfor de kunstneriske; thi saasnart
der er Tale om en Retning i Kunsten, saa møde
vi Partiet igjen.
Spørgsmaalet om Parti i bestemtere Forstand
er ikke et Spørgsmaal om Bedømmelse af
Fortiden men om Formning af Fremtiden, og man
kan ikke paa én Gang gaa ad to Veje.
Ordet Parti frembyder endnu følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
