- Project Runeberg -  Henrik Ibsen /
8

(1898) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

første Betingelse for at vort Broderlands Kræfter
kunde komme til Gjennembrud var den, at
Kulturstrømmen havde trængt sig saa højt imod Nord,
at den fra Danmark af kunde udbrede sig befrugtende
over Norge, den næste Betingelse var, at
denne samme Strømning ved Løsrivelsen fra vort
Fædreland, der medførte Uafhængighed og politisk
Frihed, atter trak sig tilbage efterladende sit
frugtbargjørende Nedslag. Den poetiske Væxt, der da
skjød frem, har naaet sin fineste og skjønneste
Udvikling i Fortællingen, i Bjørnsons Bondenovelle,
men sin højeste Betydning i det alvorlige historiske
Skuespil.

Hvor skulle vi nu hos Ibsen søge det Nye?
Det danske Publikum har lært ham at kjende som
Polemiker. Ifald han ikke var Andet og Mere,
var der ikke stort Haab at knytte til ham som
Digter; en blot nedbrydende Aand er ikke en
poetisk. Vel maa ethvert Nej indeholde et Ja,
vel kan i Poesien noget Nyt og Oprindeligt
undtagelsesvis komme frem i Form af en Benægtelse,
men dette har dog ikke været Tilfældet her. Vi
skulle senere forsøge at bevise denne Paastand,
og vende os foreløbigt, som da ogsaa er rimeligst,
til Ibsens positive Frembringelser, hans øvrige
Dramer. Læser man imidlertid disse efter
Tidsfølgen og medbringer man ikke altfor ringe
Forventninger, vil man ganske vist føle sig overrasket
og skuffet; man kan læse og læse længe, man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:58:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bghibsen/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free