Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tredje Akts hele anden Scene, Samtalen
mellem Niels Lykke og Eline indeholder, trods
nogle Stænk af Smagløshed, en Fremstilling af
Elskovens Fødsel i et Kvindehjerte, som er
ligefrem beundringsværdig ved sin Sandhed. Den unge
Pige hader med hele sin stolte Natur den Mand,
der staar overfor hende, i alt Fald vil hun
inderligt hade ham, men for hver Replik stiger Elskoven
højere i hendes Sjæl, udfylder og uddyber den.
Samtalen ender saaledes:
Niels Lykke.
— — Vi ses ikke mere, thi endnu før Daggry er jeg
afsted: jeg byder Eder altsaa mit Farvel.
Eline.
Og jeg skjænker Eder mit, Herr Ridder!
Niels Lykke.
I er atter saa tankefuld, Eline Gyldenløve! Er det
atter Eders Fædrelands Skjæbne, der nager Eder?
Eline
(hovedrystende, idet hun stirrer adspredt hen for sig).
Mit Fædreland? Jeg tænker ikke paa mit Fædreland.
Niels Lykke.
Saa er det Tiden, med al dens Kval og Nød, der
ængster Eder.
Eline.
Tiden! Den glemmer jeg nu. — I gaar til Danmark,
var det ikke saa, I sagde?
Niels Lykke.
Jeg gaar til Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
