Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afsløret med en Sandhed, der griber desmere, fordi
dette Digt ifølge sit Anlæg iøvrigt er saa fattigt
paa Kjærlighed. Agnes’s Syslen med den lille
afdøde Drengs Klæder eller endnu mere Scenen,
da hun sætter Lyset ved Vinduet for at dets Skjær
kan falde ud over Sneen paa Graven og give den
Lille lidt af Julens Hygge, er selv som en lys og
skinnende Rude, hvorfra Varme falder paa Digtets
Snemark eller som et klart og tindrende Øje, der
besjæler et blegt og koldtalvorligt Ansigt. Man
fristes til at udbryde: «Men har Du været Kvinde,
siden Du saaledes kjender en Kvindes Hjerte?».
Hine Kvindeskikkelser varsle godt for Ibsens
Fremtid; de varsle om de «Livets Sommerriger»
hvorefter Brand endnu i Døden saa inderlig længes,
og som vi af Hjertet ønske, at Digteren maa naa
til. Men for at dette kan ske, er det nødvendigt,
at han forlader det Spor, han har slaaet ind paa
med «Kjærlighedens Komedie» og «Brand».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
