Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig selv, en rigtig Eventyrmager og Løgnesmed.
Han fortalte altid, at han selv havde været med
i de Historier, som Folk sagde var hændt i gamle
Dage.» Af disse og endnu adskillige andre
Smaatræk har det Ibsenske Drama udfoldet sig, og man
kan tidt ikke andet end beundre, hvilken dyb og
dog nærliggende Betydning og Sammenhæng Digteren
har vidst at give det i Folkesagnet selv lidet
Betydende og tilfældig Forenede.
Formaalet i «Peer Gynt» er atter det, at
fremstille Mennesket fra dets moralske Bagside.
Paa Helten som Syndebuk bliver al menneskelig
Usselhed læsset, kun at den almenmenneskelige
Svaghed og Slethed her nærmest er repræsenteret
af en enkelt Last, den at ville digte sig bort fra
Livet eller digte Livet fra sig, den Fordærvelse,
ved Hjælp af Fantasteri saalænge at gaa udenom
det Alvorlige og Afgjørende, til Personligheden
forhærdes og forbenes i Egoisme. Hvad der i
Schacks «Fantasterne» er skildret som Sygdom,
det er her fordømt som Synd. Det er den siden
Goethe saa meget omtalte og omskrevne Tilbøjelighed
til at fjerne Livsindtrykkene fra sig igjennem
Indbildningskraften, af S. Kierkegaard benævnet:
«det naturlige og lystne Menneskes Parade imod
det Ethiske», som Ibsen denne Gang vil ramme
paa Hovedet. Peer Gynt selv er den fejge
Egoisme i Selvbedragets og Løgnens Form. Som Adam
Homo synker han bestandigt dybere og faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
