Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dette Billede op for Nutiden, for at imponere, for
at udskamme denne Slægt ved at vise den
Forfædrenes Storhed, Lidenskaben, der uden
Sidehensyn løssluppen farer afsted mod sit Maal,
Stoltheden og Styrken, der er nidkjær paa Ord, der
tier og handler, tier og lider, tier og døer, disse
Viljer af Jærn, disse Hjærter af Guld, Daad, som
ikke tusinde Aar har bragt i Glemme — sér Jer
i Spejl!
Tag denne stridbare Pathos i dens første
Udbrud — der er den Catilina, opfattet med en
begejstret Artiumskandidats hele Sympathi. Catilina
foragter og hader det romerske Samfund, hvor
Vold og Egennytte raader, hvor man bliver
Hersker ved Rænker og List, og han, den Enkelte,
rejser sig mod Samfundet. Tag denne stridbare
Pathos i et af Ibsens sidste Værker, hans
beundringsværdige Drama «Et Dukkehjem» — der klinger den
dæmpet, men ikke mindre skjærende fra Kvindelæber.
Hvor Nora, Lærkefuglen, Egernet, Barnet,
til Slutning samler sig og siger: «Jeg maa se at
komme efter, hvem der har Ret, Samfundet eller
jeg», hvor denne spinkle Skabning vover at stille
sig paa den ene Side, det hele Samfund paa den
anden, der føler man, at hun er Ibsens Datter.
Og tag saa endelig denne kamplystne Pathos i
dens sidste, for Mange saa skræmmende Udslag.
Fru Alvings Replik om det officielle Samfunds
Lærdomme: «Jeg vilde bare pille ved en eneste Knude,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
