Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begyndelsen til en Frihed, som er noget værd.
Ombytning af Regeringsformen er ikke Andet end
Pusleri med Grader, lidt mere eller lidt mindre —
Daarlighed Altsammen ... Staten har sin Rod i
Tiden, den vil faa sin Top i Tiden. Der vil falde
større Ting end den; al Religion vil falde. Hverken
Moralbegreberne eller Kunstformerne har nogen
Evighed for sig. Hvor Meget er vi i Grunden forpligtet
til at holde fast ved? Hvem borger mig for at
ikke 2 og 2 er 5 oppe paa Jupiter? ...»
Henrik Ibsen har sikkert ikke kjendt den
anonyme Forfatter a barrister’s ligesaa sindrige
som paradoxe Forsøg paa at vise netop, hvorledes
2 og 2 paa Jupiter kunne tænkes at udgjøre 5,
har rimeligvis heller ikke vidst, hvor stærkt Stuart
Mill og andre Tilhængere af den radikale Empirisme
vilde applaudere den sidst anførte Linie,
men hans Aandsretning har ved sit eget Hang
ført ham til den altomfattende Tvivl, der hos ham
er saa mærkværdigt forenet med handlekraftig
Tiltro. Allerede sin Brand havde han jo ladet sige:
Det er ej Dogmer eller Kirke,
som jeg vil løfte med mit Virke;
thi begge saa’ sin første Dag,
og derfor var det muligt vel,
de begge sér sin sidste Kvæld.
Alt Skabt har jo et Finis bag,
det fanger Mén af Møl og Orm,
og maa ifølge Lov og Norm
afvejen for en ufødt Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
